Projekter

ALLU - netværk for grønlandske efterskoleelever (MULIGHED FOR DONATION)

“Allu” betyder sælens åndehul i isen, og er samtidig et projekt, som skaber åndehuller for grønlandske efterskoleelever i Danmark. Det mindsker hjemve og ensomhed. Dette projekt har Damernes Saloner valgt at støtte i 2020.

Kort fortalt
Et efterskoleophold i Danmark er en god mulighed for mange grønlandske unge. Men hjemve og ensomhed er often en del af opholdet langt hjemmefra. Det byder, at en del af de grønlandske unger afbryder efterskoleopholdet og rejser hjem inden efterskoleåret er slut. I projekt “Allu” er grønlandske unge sammen og får et netværk, som mindsker hjemve og giver oplevelser f.eks. de weekender, hvor andre efterskoleelever er hjemme hos deres forældre.

Hvem kan være med?
Grønlandske unge, der rejser til Danmark for at gå på efterskole.

Hvor kører projektet?”Allu” er et tilbud til alle grønlandske efterskoleelever i Danmark, som har brug for et støttende netværk. Gruppen mødes oftest et centralt sted i landet, så transporten fra efterskolen ikke bliver unødig lang for nogen.

Projektets historie
”Allu” blev etableret som et pilotprojekt i skoleåret 2015/16, hvor 20 elever deltog. På daværende tidspunkt var det omkring 20% af de grønlandske efterskoleelever, der afbrød efterskoleopholdet - og som derfor vendte hjem til Grønland med en fiasko i baglommen. Den situation ville vi være med til at lave om på. Da skoleåret var omme, stod det klart, at “Allu” netop var det åndehul, de grønlandske elever havde brug for - og året efter deltog 90 elever, og det tal stiger stadig; og vi kan samtidig se, at frafaldet er dalende.

“Allu” er grønlandsk åndehul for eleverne i en dansk hverdag.

Damernes Saloner har i 2020 støttet projektet med kr. 40.000.

Takkebrev_juli 2020.jpg

Børnehospice - Sankt Lukas Stiftelsen (MULIGHED FOR DONATION)

I samarbejde med Høsterkøb Planteskole er der doneret 25.000 kr. For dette beløb blev der mulighed for at fjerne et område med ligusterhække og i stedet plantet en masse buske og planter, som bærer frugt, og som børnene og deres familier kan nyde.


 

Hjælp til unge mødre, julemiddag

Ligeledes i 2019 har vi doneret kr. 8.000 til hjælp til julemiddag afholdt af mødregruppe i Aalborg for unge grønlandske mødre og deres børn.


Hjælp til computere

Vi har i 2018 doneret penge til nye computere til grønlandske skolebørn. Nedenfor er takkebrev fra Foreningen Grønlandske Børn:

tak børn.png

Juli, 2018:

Kære Damernes Saloner

Vi har med stor glæde og taknemmelighed modtaget jeres donation på 35.750 kr. og sender hermed en meget stor tak. Donationen vil som aftalt blive brugt på computere til grønlandske børn, der har brug for det i deres skolegang. Der vil blive købt computere til ca. 10 børn. Lige nu har vi udvalgt 4 børn, der har særligt brug for en computer. Det ene af børnene er ordblind, og vil derfor få et program lagt ind, der giver støtte til netop den udfordring. Det er rigtig dejligt, at barnet gennem jer kan få den vigtige støtte. Ved skolestart efter sommerferien udvælger vi de 6-7 øvrige børn, der har størst brug for en computer.

Foreningen Grønlandske Børn gennemfører en række projekter og aktiviteter for sårbare grønlandske børn og unge. For at kunne fastholde vores indsats er vi helt afhængige af bidrag fra fonde, legater, virksomheder og enkeltpersoner. Ethvert bidrag er derfor af meget stor betydning.

Vi arbejder for, at ingen grønlandske børn skal vokse op med fattigdom, i misbrug eller med omsorgssvigt. Børns egne stemmer skal have ørenlyd og mange flere grønlandske børn og unge skal have en uddannelse. I er med til at nå disse mål.

Tak igen for jeres donation!

Venlig hilsen
Foreningen Grønlandske Børn
Puk Draiby, Generalsekretær

Mentoruddannelse, 2016-2017

I 2016-2017 støttede Damernes Saloner projektet Mentoruddannelsen i samarbejde  med Foreningen Grønlandske Børn “FGB” .

Projektets formål var at hjælpe unge med grønlandsk baggrund med at løfte deres faglige evner til at være adgangsgivende til højere uddannelser samt styrke deres selvværd således, at de magter at gennemføre en højere uddannelse.

Mentoruddannelsen gjorde dem til frivillige undervisere og rollemodeller for små udsatte børn af grønlandsk afstamning. “FGB” uddannede de unge grønlændere til mentorer, så de blev stærke nok til at undervise de små.

Programmet bestod i at undervise 10 unge af grønlandsk afstamning fra 18-24 år til at få mere selvtillid, så de kunne fuldende deres skole og uddannelse. De blev undervist 4 weekender i 2016 + 2 weekender i 2017.

En mentorweekend, hvor 10 unge grønlændere blev uddannet til mentorer, så de kunne undervise de små, kostede med ophold, forplejning og undervisningsmateriale 20.000 kr.

Der er ikke tale om lønninger, da underviserne arbejder frivilligt.